Ny podcast:


Tid til bøger er et ugentligt bogmagasin, der dykker ned i tidens populære bøger. En bouillonterning af gode historier, interview, montage og lyd. Vært og tilrettelægger: Janus Camara. Podcasten produceres af Politikens Forlag.

Birgithe Kosovic

 

Jeg har været inde i alle rum

 
Hvordan kommer Birgithe Kosovic videre i sit forfatterskab, efter at hun har været inde i Erik Scavenius’ hoved i otte år? I denne uges ‘Tid til bøger’ er vi i Birgithes farvestrålende hjem i Nordsjælland, i anledning af, at hun netop har vundet Politikens Litteraturpris for sin roman Den inderste fare. Birgithe Kosovic har ikke skrevet noget i tre måneder, fordi springet fra at skrive en historisk roman til at skrive selvbiografisk ikke er så ligetil, som hun havde håbet på, så hvordan kommer man videre?

BIRGITHE KOSOVIC :: DEN INDERSTE FARE

Dolly Alderton


Skriv aldrig din historie som breaking news


Lyt med i denne uges ’Tid til bøger’, hvor forfatter Dolly Alderton for første gang bliver interviewet af en mand om sin bog. På sit skønne britiske modersmål fortæller hun om bestselleren Alt hvad jeg ved om kærlighed, der på selvbiografisk og humoristisk vis beskriver datingkulturen i en digital tidsalder, venskaber som de ser ud i starten af voksenlivet, kampen for at få sig en karriere og en plads i verden. 

DOLLY ALDERTON :: ALT HVAD JEG VED OM KÆRLIGHED

 

Morten Pape


Bare en dreng med briller fra Urbanplanen


Forfatter Morten Pape farer vild på Amager i denne uges ’Tid til bøger’, da vi tager ham med ud til en snak om karakterer, The Wire, fremmedhad, rå vold, sammenhold og sammenstød. Og så afslører Pape, hvad han skriver på lige nu – og sin fars noget mærkværdige reaktion på den til dels selvbiografiske Planen.

MORTEN PAPE :: PLANEN :: GUDS BEDSTE BØRN

 

Sofie Jama


Jeg har tænkt mig at tage væk


Sofie Jama debuterede med romanen Et andet menneske, et andet liv. En stor del af romanen blev til på Vesterbro i København, men handlingen tager også læseren med til blandt andet Syrien og Somalia. Hør med i denne uges ‘Tid til bøger’, hvor Sofie Jama fortæller om sin roman, stærke dufte i Somalia, flygtningebørn, sanselighed i erindringen, og hvordan hun bl.a. brugte røgelse og lammesteg i sin skriveproces. 
 
ET ANDET MENNESKE, ET ANDET LIV :: SOFIE JAMA

Terroristen fra Nørrebro


“Jeg stikker da ikke af!”


Hvordan får man adgang til mere end 130 kilder, og hvordan indsamler man stof i en lukket verden til en dokumentarisk bog, der rekonstruerer menneskejagten på Omar el-Hussein - manden bag det første terrorangreb i nyere tid på dansk jord. Det fortæller forfatterne bag bogen Terroristen fra Nørrebro om i denne uges ‘Tid til bøger’. Medvirkende: Louise Dalsgaard, Mette Mayli Albæk og Natascha Rée Mikkelsen. 

TERRORISTEN FRA NØRREBRO
 

Om psykopater

 

Omgivet af psykopater


Mød de grumme skurke og hverdagens psykopater i denne uges ‘Tid til bøger’. Den svenske forfatter Thomas Eriksson fortæller om, hvordan du spotter psykopater iblandt os i anledning af sin nye bog.

THOMAS ERIKSON :: OMGIVET AF PSYKOPATER

Leonora Christina Skov

 

Mit liv er som Beyoncés

Leonora Christina Skov har haft vild succes med sin autobiografiske roman Den, der lever stille. Hør her, hvad hun altid bliver spurgt om, hvorfor hun fortryder sin tekst om faderen, og hvad man siger til hjemmehæklede gaver fra fans.

DEN, DER LEVER STILLE  ::  LEONORA CHRISTINA SKOV